💭 Træls har en klar holdning til softwareudvikling
Træls er af den holdning, at det skal give mening at lave et stykke software. Software skal udvikles i dialog med brugere, så det ender med at lette og ikke besværliggøre de arbejdsgange, hvor softwaren benyttes.
Softwareudvikling er et samarbejde, meget mere end det er kundeforhold. Ofte er der viden om specifikke arbejdsgange eller produkter, som udviklerne ikke har. Den skal matches med viden om software, for at der kan skabes noget godt.
Software behøver ikke koste en formue 💸
At tid er penge er en kendt vending, men når software udvikles på fast pris hænger de to ting ofte ikke sammen. Der indregnes en stor margin på prisen, der bruges lang tid på at regne ud hvad tingene skal koste, og der skrives en lang forklaring om hvordan, de enkelte dele af opgaven er forstået. Hvis opgaven så ændres undervejs, skal der udregnes tillægspriser og laves tilføjelser til aftaler. Det vil vi gerne undgå ved Træls.
Time is money - more times is more money
🙅🏻♂️ Træls tror ikke på store kravspecifikationer og faste priser
Vi arbejder med agile udviklingsprocesser, hvor der er plads til, projektet forandres undervejs. Vi er tilhængere af åbenhed og tillid, og af at tiden bruges på at løse opgaven. Så når tid er penge betyder det ikke at ting skal koste meget, men at de i stedet kun skal koste det der skal bruges på at løse opgaven godt.
Træls elsker at lære nyt 👩🏽🏫
Software, metoder og API'er vi har leget med: e-conomic, FileMaker, automatiserede tests, Ruby on Rails, Uniconta, InfluxDB, MySQL, MongoDB, JSON, REST, SOAP, Cloud66, Semaphore CI, VariFlight, FlightStats, QuickPay, Oppwa Payment, Shopify, Magento og mange andre ting med lige så mærkelige navne.
Har du en udfordring der burde tilføje til listen, er du altid velkommen til at kontakte os.